Forsvarets industridag i Ballerup

Der er trykkende varmt inde i hallen hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, hvor 90 virksomheder for fjerde gang er stillet op med et væld af grej, bannere, brochure, slik og chokolade i alle former og farver.
Slips og jakkesæt, uniformer, stjerner på skuldrene og striber på ærmet. Alle med interesse i faget er mødt frem, og de mange mennesker udløser en høj summen af snak i alle kroge af hallen.
Forsvaret afholder industridag. Det er torsdag d. 20. august.




Udenfor står Apollo Brandmateriel i sommervarmen, linet op med træningsbrændere, løftepuder, Grindex-pumper, belysning og redningsværktøjer.
Anders Frandsen, salgschef hos Apollo, fremviser livligt de forskellige produkter og deres mange funktioner. Særligt redningsgeværet var meget interessant, men også løftepudernebelysningen fra Airstar og Apollos egen specialdesignede pumpeflåde lokkede nysgerrige tilskuere til standen.



”Jeg kender overordnet markedet, men jeg er altid nysgerrig efter nyt materiel og nyt grej”, fortæller Troels Ipsen, der kommer ”fra huset”, som han kalder materielstyrelsen. Han er Kapacitetscentermanager (KCM) ved Marinehjemmeværnet.
”Det gælder jo om at holde sig orienteret”, siger han om Apollos nye redningsgevær, der uden tvivl var ét af de helt store trækplastre den dag.

Anders Frandsen er selv godt tilfreds med udstillingens forløb.
”Det er gået over al forventning!”, udtrykker Apollos salgschef.
”Alle vores produkter har været meget populære – særligt brænderne, løftepuderne, pumpeflåden og redningsgeværet”.


Dagens mest entusiastiske kommentar kom dog fra en forbipasserende, netop som Apollo demonstrerede slangeoprulleren.
”Det der, det er edermame verdensklasse. Der er en nobelpris til opfinderen!”. Opfinderen finder du lige her. Det er nemlig Apollo selv.

Sektionschef i Beredskabsstyrelsen, Poul Bruun Hørup, er også et smut forbi hos Apollo.
”Jeg kender jo Apollo fra gamle dage. For os gamle, satte folk i branchen er Apollo et brand. Det må ikke ændre sig, for der er ingen dårlige erfaringer med Apollo”, fortæller han. ”Tak, for fremvisningen”.

Apollo siger også tak. Tak for en spændende industridag.